Har du for nylig købt en brugt trailer? Når du ejer en trailer med en totalvægt på over 500 kg, skal der betales vægtafgift for den, hvorfor det er nødvendigt at få den registreret. Ved køb og salg af brugt trailer skal traileren derfor omregistreres, og her er det altid vigtigt at huske registreringsattesten ved en evt. handel.
I det følgende vil vi tage et kig på de vigtigste ting at være opmærksom på i forhold til registreringsattest for trailer, sådan at du kan købe og sælge din trailer uden problemer.
Derfor skal du have en registreringsattest på din trailer
At eje og bruge en trailer kræver mere end bare at koble den til din bil. Det indebærer også at sikre, at din trailer er korrekt registreret, og at du har en gyldig registreringsattest på den. Registreringsattesten er ikke kun et bevis på, at traileren er lovligt registreret. Det indeholder også vigtige oplysninger, der kan være afgørende for sikker og lovlig kørsel på vejene.
Hvad består en registreringsattest på trailer af?
-
Registreringsnummer: Registreringsattesten indeholder trailernes unikke nummer, der fungerer som dens identifikation på vejene. Nummeret skal altid være synligt på traileren, så myndighederne og andre trafikanter let kan identificere den.
-
Ejerens oplysninger: Ejeren af traileren skal have sine oplysninger korrekt angivet på registreringsattesten, herunder fulde navn og adresse. Hvis der er ændringer i ejerskabet, skal disse oplysninger opdateres for at undgå eventuelle komplikationer.
-
Tekniske specifikationer: Registreringsattesten indeholder ofte vigtige tekniske oplysninger om traileren, såsom vægtgrænser, akselbelastning og andre specifikationer med afgørende betydning for trailernes sikkerhed og lovlig brug. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt at kende og overholde trailerens tekniske specifikationer for ikke at risikere lovovertrædelser.
-
Stelnummer: Stelnummeret på en registreringsattest er ligesom registreringsnummeret et unikt identifikationsnummer, også kaldet et VIN-nummer (Vehicle Identification Number), der også kan bruges til at identificere køretøjet. Det består typisk af 17 tegn og indeholder oplysninger om producent, model, produktionsår og fabrik. Stelnummeret sikrer, at køretøjets identitet kan spores, hvilket er vigtigt ved ejerskifte, syn og forsikringsopgaver. Det er også afgørende ved politianmeldelser af stjålne køretøjer og ved kontrol af køretøjets historik.
Hav altid din trailers registreringsattest liggende i bilen
Registreringsattesten fungerer som dokumentation for, at din trailer er lovligt registreret, og derfor er det altid vigtigt at have den med dig, når du bruger din trailer. Når du er på vejene, kan du blive stoppet af myndighederne, som til hver en tid kan kræve at se registreringsattesten. Hvis du ikke har den med dig, risikerer du at få en bøde, og derfor er det en god praksis altid at opbevare registreringsattesten i dit køretøj.