Der findes et særdeles stort udvalg af trailere på det danske marked i mange forskellige kvaliteter og med mange forskellige typer af udstyr og funktioner - det kan være en jungle at finde rundt i og du spørger måske dig selv: "Hvilken trailer skal jeg købe"
Herunder finder vores gode råd til, hvilke forhold du skal overveje, når du køber trailer. Der er mange forhold at tage stilling til - og hvis det virker uoverskueligt eller uigennemskueligt, så tag fat i os - vi er eksperter med lang erfaring og vi står klar til at hjælpe DIG - ring 40 42 90 66 eller send en mail til post@selandia-trailers.dk
Hvor stor skal traileren være?
Hos Selandia har vi trailere i længden 1,51 m til 9,5 m - breddemæssigt ligger de fra 1 m til 2,5 m.
Hvilken størrelse netop din trailer skal have afhænger af flere forhold herunder bl.a.:
-
Hvad skal traileren anvendes til - hvis den fx skal anvendes i erhvervsmæssigt sammenhæng, til eksempelvis transport af bestemte materialer eller produkter, skal der tages højde for disses mål, ved køb af trailer.
-
Hvor skal traileren stå - skal den opbevares i fx indkørsel, carport eller andet, er det en god ide at tage højde for disse mål ved køb af ny trailer.
Hvor meget skal traileren kunne laste?
Lasteevnen på en Selandia trailer varierer fra 355 kg. til 2880 kg. HVor meget din trailer skal kunne laste afhænger meget af, hvad den skal anvendes til - skal den eksempelvis anvendes til erhvervsmæssige formål til fx transport af fliser, jord eller anden tung last, er det er fordel og mere effektivt, hvis din trailer har en stor lasteevne, så du kan læsse den med fuldt læs.
Hvad skal totalvægten være?
Hvor høj en totalvægt sin trailer skal og må have afhænger dels af, hvor stor en lasteevne, du har brug for, men også i høj grad af følgende:
Fremstillingsmateriale
Selandia trailere fås med sider fremstillet i henholdsvis stål, aluminium eller finer - afhængig af model er siderne fra 10 cm. høje til typisk 35-40 cm. høje men til mange modeller kan du tilkøbe ekstra sider, så du får en sidehøjde på op til 70 cm. - det kan være en fordel, hvis du skal køre med højt læs.
Vores trailere er udstyret med kraftig finerbund eller skridsikker aludørk bund. En aludørk bund er lidt dyrere i anskaffelse med også mere langtidsholdbar, hvis traileren skal anvendes til grove opgaver, der kan slide på traileren.
Læssehøjde
Der er stor forskel på læssehøjden på de forskellige Selandia trailer. Vores sænkbare trailere kan sænkes helt til jorden, hvilket kan være en fordel i nogle sammenhænge.
Trailerens funktionaliteter
Vores trailere fås med mange forskellige funktionaliteter og nogle af de ting du skal overveje er blandt andet:
-
Skal siderne kunne klappes ned (nedfældes)?
-
Skal traileren have tip funktion? Skal tippet være manuelt eller el-drevet? Se tiptrailere her.
-
Skal traileren have reiling/ræling? Ræling kan være lave sider eller øjne til surring af eksempelvis køretøjer. Se vores maskintrailere her.
-
Skal traileren have ekstra høje sider?
-
Skal traileren have gittersider?
-
Skal traileren have presenning? Vi lagerfører et stort udvalg af presenninger, som passer til stort set alle trailere. Er du i tvivl om hvilken du skal vælge så spørg os, men ellers kan du se vores trailer presenninger her.
-
Skal traileren have bremser? Påløbsbremse er standard på alle modeller, hvor det er et lovkrav. Det er kun hvis du ønsker det som tilvalg, at spørgsmålet her er relevant.
-
Skal traileren have 1, 2 eller 3 aksler? 2 og 3 aksler kan forøge stabilitet, særligt under læsning. Se vores udvalg af boogietrailere (2 og 3 aksler) her.
-
Skal hjulene være under ladet eller på siden af traileren? I nogle situationer kan det være nødvendigt med en smal trailer og så skal hjulene være under ladet, for at bibeholde trailerens kapacitet. Er det derimod et krav at traileren sidder lavt på grund af tyngdepunkt eller fordi du skal transportere biler med lavtsiddende undervogn, som ikke kan klare en stejl opkørsel, så skal hjulene ud på siden og du skal måske vælge en model med eltip (eksempel på sænkbar trailer med eltip).
Brug for hjælp til køb af trailer?
Vi har været i branchen i mere end 50 år og giver gerne personlig rådgivning i forbindelse med dit trailerkøb, uanset om du leder efter en billig boogietrailer, skurvogn til beboelse eller bare skal bruge en lille trailer til haveaffald.