Guide til køb af salgsvogn

Guide til køb af salgsvogn

At købe en mobil salgsvogn kan være en stor beslutning, særligt hvis man er nystartet i branchen og der dukker ofte mange tvivlsspørgsmål op omkring indretning, regler m.m.

Hos Selandia har vi 50 års erfaring med produktion og specialindretning af mobile salgsløsninger og vi leverer til et bredt udsnit af virksomheder inden for event og streetfoodbranchen – så mange af de salgsvogne, du ser i bybilledet, kommer fra Selandia.

Med vores mangeårige erfaring, er vi godt klædt på til at rådgive dig, i dit valg af salgsvogn.

Som en guide til dig, der står for at skulle købe salgsvogn, har vi her sammenfattet de overvejelser, man med fordel kan gøre sig, når man skal købe salgsvogn, samt svar på de spørgsmål, vi typisk bliver stillet af vores kunder i forbindelse med køb af salgsvogn.

Hvad skal du sælge fra din mobile salgsvogn?

En mobil salgsvogn kan indrettes til et utal af formål, herunder bl.a. til:

  • Salg af fastfood (f.eks. pølsevogn)
  • Pizzaer
  • Slagtervarer
  • Fisk
  • Ost
  • Is
  • Pandekager
  • Drikkevarer
  • Blomster

Det er faktisk kun fantasien, der sætter grænsen!

Hvor stor skal salgsvognen være?

Hos Selandia er vi leveringsdygtige i salgsvogne fra 2,5 m i længden til 8,8 m i længden. I forbindelse med dit valg af størrelse, skal du også tage salgsvognens vægt i betragtning. Salgsvognens vægt har nemlig betydning for, hvilke krav der er til føreren af salgsvognens kørekort.

Reglerne, for hvor tung en påhængsvogn du må køre med, afhænger af, hvornår du har erhvervet dit kørekort.

Det er nødvendigt med trailerkørekort, hvis summen af den tilladte totalvægt af din bil og salgsvogn overstiger 3500 kg. Afhængigt af køretøjet, der skal trække salgsvognen, vil mange af vores salgsvogne på mellem 2,5 og 3,9 m. i længden, kunne køres med et almindeligt B-kørekort.

På Politiets hjemmeside kan du læse mere om de specifikke regler for kørsel med påhængsvogn, men du er også velkommen til at kontakte os hvis du er i tvivl, så guider vi dig.

Hvor mange salgsklapper skal vognen have?

Du skal overveje om du skal have salgsklap i den ene langside, eller om du også ønsker salgsklap på nogle af vognen andre sider. I en salgsvogn med en salgsklap, står du i højere grad i læ for vejr og vind og du har gode opbevarings- og afsætningsmuligheder på bagvæggen. Til gengæld giver en salgsvogn med flere salgsklapper mulighed for at betjene kunder fra sider.

Lange de fleste af vores standardmodeller har 1 salgsklap i den ene langside, men vi har også modeller på lager med 2 og 3 salgsklapper.

Desuden leverer vi mange specialproducerede salgsvogne, så det meste vil være muligt.

Skal der være køledisk i salgsvognen?

Hvis du skal sælge varer, der skal udstilles på køl såsom f.eks. kød, fisk og ost, skal du have en salgsvogn med køledisk.

Skal der være vask m/vand i salgsvognen?

Hvis du skal sælge fødevarer i din salgsvogn, vil du uden tvivl have behov for vand i din salgsvogn, men der kan også være andre situationer, hvor det kan være hensigtsmæssigt med vand. Mange af vores standardmodeller har vask m/koldt og varmt vand.

Skal salgsvognen have læskærme?

Hvis du ønsker at kunderne skal kunne stå i læ ved dit salgsvindue, skal du have en vogn med læskærme. Udover at give læ for kunderne, vil det også skærme, dem der betjener vognen for kulde og blæst.

Skal salgsvognen have plexiglasparti v/salgsåbning?

Det er muligt at få plexiglasparti, der dækker hele salgsåbningen. Plexiglaspartiet har oplukkelige luger, som åbnes, når der betjenes kunder. Plexiglaspartiet skærmer varerne i vognen samt, dem der betjener vognen for kulde og blæst.

Skal salgsvognen have bordplade på bagvæggen?

Alle vores salgsvogne har bordplade/salgsdisk ved salgsåbningen, men det er ikke alle der har bordplade på bagvæggen. Det afhænger af, hvad man skal sælge fra vognen om det er hensigtsmæssigt, men ofte vil det være funktionelt med mere afsætningsplads.

Hvilket ekstraudstyr er der brug for?

Der kan være mange ting, der skal til før du er klar til drift. Selandia er leveringsdygtige i alt udstyr til specialindretning af mobile salgsvogne herunder blandt andet rustfrit kvalitetsudstyr til specialindretning af pølsevogne, pandekageplader, rustfri bordplader, klapbord/udskænkningsbord over træk, køleskabe, specialskilt til tag med LED lys og meget andet

Skal din salgsvogn tempo-100 godkendes?

Hvorvidt det vil være en fordel at få din salgsvogn tempo-100 godkendt, afhænger af hvor lange afstande, du skal køre med vognen og af hvor ofte du kører på motorvej med vognen. Det er ved kørsel på motorvej, at du har størst fordel af en tempo-100 godkendelse, da du så må køre 100 km/t mod normal på 80 km/t. Ved kørsel på motortrafikvej og landevej må du med tempo-100 køre 80 km/t mod normalt 70 km/t.

Desuden skal du være opmærksom på, at der er en række krav, der skal være opfyldt, hvis du ønsker tempo-100. Du kan læse mere om tempo-100 her.

Vil du have logo eller anden foliering på skurvognen?

Logo eller anden foliering på din skurvogn skaber blikfang og er med til at synliggøre virksomheden. Selandia samarbejder med professionelle aktører indenfor den grafiske branche, som fremstiller og påmonterer reklamefolie på din salgsvogn, så den er klar til brug, når du afhenter den hos os. Prisen afhænger af hvilken form for folie, herunder størrelse, farver m.m. du ønsker.

Hvordan skal købet af salgsvogn finansieres?

En salgsvogn kan købes kontant, men hvis du har et CVR nr. og kan kreditgodkendes, er det også muligt at lease en salgsvogn. På de enkelte produkter fremgår et leasingeksempel over 60 mdr. Hvis du er interesseret i at høre nærmere om muligheden for leasing, så tøv ikke med at kontakte en af vores sælgere, der hurtigt kan lave en leasingberegning, der passer med dine ønsker i forhold til leasingperiode og udbetaling.

Skal jeg købe eller leje en salgsvogn?

Hvis du skal bruge din salgsvogne ofte og den skal indrettes efter dine behov, skal du købe eller lease en salgsvogn. Hvis du har brug for en salgsvogn til et enkeltstående arrangement eller hvis du vil prøve det af, inden du investerer i en vogn, er det også muligt at leje en salgsvogn for en kortere periode. Du er velkommen til at kontakte os herom.

Stadig i tvivl om hvilken salgsvogn du skal vælge?

Husk du altid er velkommen til at kontakte vores salgsteam, for at trække på vores mere end 50 års erfaring i branchen. Vi glæder os til at hjælpe dig godt på med køb af salgsvogn

Konkurrencedygtige priser
Kvalitetstrailere
Skræddersyede løsninger
Levering i hele landet